OM OS

Familiegartneri med en god historie

Michael Larsen, der i dag ejer Gartneriet Broløkke, er gartner af hjertet og tredje generation af gartnere i familien Larsen. Hans forældre Eva og Frode Larsen etablerede gartneriet i begyndelsen af 1960’erne.

I 1990 begyndte Frode Larsen at producere potteroser og indså hurtigt, at skulle den kultur have en fremtid i gartneriet, måtte der egen forædling til for at undgå voksende omkostninger til licenser.

En forædlingsafdeling blev etableret, og dermed begyndte et nyt kapitel for gartneriet. I dag er Elvira® Roses en hovekultur i gartneriet, og sorterne sælges under licens til gartnerier i hele verden under navnet Q-iRose.

Elvira® Roses

Forædling af roser kræver både viden, erfaring og fingerspidsfornemmelse. Frode Larsen og Michael Larsen står bag forædlingen af Elvira® Roses i samarbejde med en ekstern konsulent.

 

En stor styrke bag Elvira® Roses er, at forædlingen sker parallelt med produktionen af færdigvarer. Nye sorter testes løbende i både produktion, detailled og på forbrugerniveau. Det giver sikkerhed for, at sorterne er både smukke, stærke og holdbare hjemme hos forbrugerne og ensartede og pålidelige i produktionen.

Forædling er en løbende proces, der aldrig bliver helt færdig, hvis det står til Michael Larsen. Selv den perfekte rose kan blive en lille smule bedre, og der er altid nye sorter på vej. Den seneste landvinding er Cadeau roser med duft, der imødekommer forbrugernes ønske om planter, der vækker sanserne.

Elvira® Roses i alle størrelser

Gartneriet Broløkke producerer Elvira® Roses  i alle farver og i alle størrelser fra 7 til 17 cm potter. Alle færdigvarer er egne sorter.

Elvira® Blue

En ny generation af den klassiske, duftende lavendel er et specialprodukt i sortimentet af Elvira® Plants.

Elvira® Blue er en ny, bemærkelsesværdig sort af Lavandula angustifolia, som gartneriet har udviklet i samarbejde med Florensis.

Elvira® Blue er kendetegnet ved stor blomsterproduktion, et højt indhold af lavendelolie og en meget kompakt vækst. Egenskaber, der betyder, at gartneriet allerede i begyndelsen af marts kan tilbyde velproportionerede, duftende lavendler i 6 og 10 cm potter fra væksthus.

Væksthusproduktionen afløses af frilandsproduktion, der resulterer i stærke, afhærdede planter i 12 og 17 cm potter sommeren igennem.

Elvira® Outdoor

Takket være et stort frilandsareal indrettet til produktion af potteplanter tilbyder Gartneriet Broløkke en bred vifte af sensommer- og efterårskulturer til udplantning i havens krukker og bede under overskriften Elvira® Outdoor.

Planterne er ikke sarte som væksthusplanter. De er vant til livet under åben himmel og derfor stærke og afhærdede. En stor fordel for slutforbrugeren.

Sortimentet er sammensat med tidens trends for øje med fokus på former og farver. Udgangspunktet var pyntekål og vindheks. De kulturer er fortsat på produktionsplanen, men et stort antal populære bladplanter er kommet til, og sortimentet udvikler sig fra år til år. Heuchera og prydgræsser er blandt de mest populære produkter i serien Elvira® Outdoor.

Hvad du ønsker

Elvira® Outdoor sortimentet udvikler sig løbende, og Michael Larsen supplerer gerne op med tilkøbte produkter for at gøre udvalget så bredt, som forhandlerne kan ønske sig. Dermed gartneriet levere alt til sensommer- og efterårsudplantning på en gang.